Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Udflugt til Boltinggaard Gods 9. sept. 2016

Herregårdsudvalget inviterer medlemmer af Sektionen for Større Jordbrug med ledsagere på udflugt til Boltinggaard Gods på Midtfyn den 9. september.

Herregårdsudvalget byder velkommen i det fynske

Fredag den 9. september 2016 fra kl. 10 til kl. 14 afholder Herregårdsudvalget udflugt for medlemmer af Sektionen for Større Jordbrug med ledsagere til Boltinggaard Gods på Midtfyn. Adresse: Boltinggaard Gods, Kokskovvej 28, 5750 Ringe. Arrangementet er forbeholdt medlemmer af Sektionen for Større Jordbrug. 

Rammen er de udviklingsprojekter og overvejelser, som værtsparret, Nicoline og Peter-Vilhelm Rosenstand, har haft undervejs i udviklingen af deres ejendom ved bl.a. etablering af overnatnings-, studie- og kontorfaciliteter. Omdannelsen har været et centralt element til at fremtidssikre Boltinggaard.

Se mere om projektet Boltinggaard går til filmen.

For at komme godt i gang med et udviklingsprojekt og i det hele taget overveje turisme og lign. vil vi i Herregårdsudvalget bl.a. fortælle om tankerne bag et nyt rådgivningskoncept, som har til hensigt at katalysere en bæredygtig helhedsplan på de større ejendomme. Vi ved, at flere af vores medlemmer går med tanker om at udvikle deres ejendom efter en ny forretningsmodel med en anden anvendelse af bygninger og landskab end tidligere. For mange opleves det som vanskeligt at komme fra udviklingstankerne til en bæredygtig helhedsplan, der sikrer vækstgrundlaget for ejendommen fremadrettet. Særligt fordi der er mange parter og interessenter, som man skal inddrage. Den proces vil vi gerne understøtte i et koncept, som sikrer de rette kompetencer undervejs, og vi ønsker at høre synspunkter til et sådant rådgivningskoncept på denne dag. 

Yderligere vil Adrian Hudges, som mange sikkert kender fra DR2 ”Smagsdommerne” og senest fra DR K’s ”Kunstquiz”, holde et indlæg om, hvor vigtigt det er at formidle kultur – når man har mulighed for det. 

Program

Kl. 10:00 Velkomst og formiddagskaffe
Kl. 10:30 Rundvisning på Boltinggaard Gods
Kl. 11:30 Præsentation af Herregårdsudvalget og tanker til et nyt rådgivningsprojekt for større ejendomme
Kl. 12:30 Frokost
Kl. 13:15 Kulturens betydning ved Adrian Hudges

Kl. 14:00 Udflugten afsluttes.

Arrangement afholdes for medlemmer af Sektionen for Større Jordbrug mod et arrangementsgebyr på 300 kr. ekskl. moms per person.

Tilmeldingsfristen er 1. september - efter fristen kontakt Inger Mikkelsen på tlf. 3339 4659.

Med venlig hilsen
Herregårdsudvalget