Vi bruger Cookies

Ved at benytte accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Dialogmøder rundt i landet

Udvalget for Større Jordbrug ønsker en tættere dialog med baglandet og afholder derfor en række af sine udvalgsmøder rundt i landet.

Som omtalt i Større Jordbrugs medlemsblad fra juli 2016 har Udvalget for Større Jordbrug igangsat en række initiativer med det formål at involvere sektionens medlemmer i udvalgets arbejde.

Et af initiativerne er at afholde udvalgsmøder rundt i landet og invitere lokale medlemmer til at deltage i en del af mødet for at drøfte aktuelle sager.

Planen er i løbet af det næste års tid at komme rundt i hele landet og holde møder i følgende områder:

  • Fyn og omegn
  • Nord- og Vestjylland
  • Syd- og Østjylland
  • Sjælland

Det første møde ude i landet bliver afholdt på Fyn den 6. oktober 2016 på Ravnholt Gods.

Medlemmer fra Fyn og omegn inviteres til at deltage i mødet fra kl. 16-18. (Medlemmerne på Fyn og omegn vil modtage en særskilt invitation).

På baggrund af få korte indlæg om nogle af Større Jordbrugs mærkesager, er det formålet at få en god debat med input, der kan bidrage til at kvalificere sektionens udvalgsarbejde.

Sektionen for Større Jordbrugs fem mærkesager:

  • Planteproduktionen i Danmark skal ikke stilles ringere end planteproduktionen i nabolandene
  • Den private ejendomsret skal forsvares
  • Generationsskiftebeskatningen skal afskaffes
  • Støttelofter og anden konkurrenceforvridende EU-regulering skal afskaffes
  • Forvaltning af naturværdier, skov og jagt skal respektere den private ejendomsret og være med til at sikre indtjening og herlighedsværdier

 Der vil også blive en kort orientering om arbejdet i Større Jordbrugs Herregårdsudvalg. 

Vi håber, medlemmerne tager godt imod initiativet og vil deltage i en god og konstruktiv debat om, hvordan vores erhvervspolitiske interesser og muligheder for frit at kunne udvikle og drive erhvervsorienteret jordbrug varetages bedst.