Natur som forretningsområde

Natur som forretningsområde

En stor del af de naturtyper, der ønskes bevaret, er opstået som del af tidligere tiders landbrugsdrift, og landbruget har forudsætningerne for at pleje og bevare disse naturtyper. Opretholdelsen af tidligere tiders driftsformer er ikke økonomisk rentable, og det er derfor nødvendigt, at samfundet er med til at løfte den byrde, som det er at vedligeholde og udlægge natur.

En samfundsmæssig accept af, at naturpleje og naturetablering ikke er en gratis ydelse, som landbruget kan tilbyde samfundet, skal danne grundlaget for en markedsorientering af naturindsatsen. Prissættes naturpleje m.v., vil det kunne indgå som en driftsgren i en moderne landbrugsproduktion på lige fod med andre produktionsgrene. Som udgangspunkt bør staten betale for naturbevarelse m.v. på private arealer – enten ved engangserstatninger eller løbende årlige betalinger – i stedet for at opkøbe arealer til dette formål.

I dag gennemføres en stor del af naturforvaltningsindsatsen gennem frivillige aftaler under EU’s landdistriktsprogram. Her er fastlagt regler, der betyder, at der kun må være tale om omkostningsdækning, hvilket betyder der reelt ikke er noget økonomisk incitament for lodsejere til at indgå i sådanne aftaler. I bedste fald er naturprojekter omkostningsneutrale for lodsejer – i mange tilfælde vil lodsejer have udgifter i form at direkte økonomisk tilsætning eller administrative omkostninger / timer m.v. Hvis en ejendom skal optimere, vil det ofte være sådanne projekter, der skæres fra først, og det er derfor afgørende for en kontinuerlig indsats,
at der sikres mere attraktive finansieringsformer.

En løsning kan være at tilvejebringe midler uden om landdistriktsprogrammet, således at naturforvaltning og naturpleje kan blive en driftsgren. Det er samtidig vigtigt, at man i videst muligt omfang søger at udnytte og understøtte evt. synergier mellem forskellige typer af tiltag - fx til gavn for natur, miljø, klima og friluftsliv. På den
måde kan sikres den største effekt for de tilgængelige ressourcer - både økonomiske og arealmæssige - til gavn for både lodsejere og samfundet.