Vi forsyner fortsat Danmark

Coronakrisens konsekvenser for dansk landbrug

Den aktuelle krise er på mange måder voldsommere end finanskrisen. Den igangværende recession er dybere end under finanskrisen og er kommet hurtigere. Mange sektorer er meget hårdt ramt. Det gælder ikke mindst foodservice, turist- og underholdningsbranchen.

Af Frank Øland, Landbrug & Fødevarer

Der er imidlertid en række faktorer, som tilsammen gør, at det er meget usandsynligt, at landbruget rammes lige så hårdt som under finanskrisen. Vores hovedscenarie er, at konsekvenserne for dansk landbrug bliver relativt beskedne. Fødevarepriserne er ikke steget kraftigt op til denne krise, som det var tilfældet op til finanskrisen. Ligeledes har jordpriserne også ligget stort set fladt siden 2011, mens der havde opbygget sig en betydelig boble op til finanskrisen. Undtaget fra dette billede er mink og gartneri, hvor der desværre kan være mere alvorlige negative følgevirkninger af den aktuelle krise og især for mink er risiko for mere langvarige konsekvenser.

Ændret forbrugeradfærd
Den aktuelle krise har medført kraftigt stigende ledighed og stor usikkerhed om fremtiden for mange husholdninger. Det presser naturligvis privatforbruget. Selv hvis der kommer en hurtig genopretning efter det første udbrud (recessionen under den spanske syge varede 7 måneder), så vil usikkerhed forbundet med risikoen for et nyt udbrud næste år og måske også året efter potentielt medføre, at forbrugerne holder igen i flere år. Fødevarer er imidlertid ikke særlig konjunkturfølsomme og effekten på efterspørgslen efter fødevarer vil være beskeden. Der ses dog et markant skifte i forbrugets sammensætning, da foodservice stort set er forsvundet. Oksekød er under pres, mens der er øget efterspørgsel efter langtidsholdbare varer som konserves, frostvarer, pasta og mel. Krisen giver i nogle familier bedre tid og dermed også øget fokus på god mad og ikke mindst sundhed, men der rapporteres også om stigning i salget af ’hyggevarer’ som gifler, chokoladekiks, øl og Matador Mix.

I forbindelse med finanskrisen faldt de globale fødevarepriser med ca. 25 pct. i løbet af få måneder. Det var imidlertid en helt anden situation, idet fødevarepriserne var steget kraftigt op mod finanskrisen, mens fødevarepriserne denne gang har ligger relativt stabilt op til krisen. Det er derfor mere sandsynligt, at krisen i sig selv kan medføre et mindre fald i fødevarepriserne på højst 5–10 pct. afhængig af fødevaretypen.

Oliepriser på meget lave niveau i en periode
Krisen har medført et betydeligt fald i efterspørgslen efter olie. Desuden faldt olieprisen kraftigt, da det ikke lykkedes Rusland og OPEC at lave en aftale om reduktion af olieproduktionen. Det har medført, at olieprisen er mere end halveret siden årsskiftet, så den nu ligger helt nede omkring 20 dollar pr. tønde. Der vil være så meget olieproduktion i forhold til efterspørgsel, at priserne må forventes at forblive lave i 2- 3 måneder og måske længere. Derefter vil en del af den amerikanske produktion sandsynligvis forsvinde og efterspørgslen vil gradvist øges, så prisen igen presses op i intervallet 35-70 usd pr tønde.

Lavere oliepris presser fødevarepriserne ned
Fald i olieprisen betyder ofte, at foder- og fødevarepriserne ligeledes falder. Oliepriser og fødevarepriser har traditionelt fulgt hinanden tæt. Det skyldes, at når prisen ændrer sig på olie, ændres efterspørgslen eller omkostningerne på en række landbrugsprodukter ligeledes. Et fald i oliepriserne gør det fx mindre rentabelt at producere biobrændsel af vegetabilske produkter, herunder majs og oliefrø. Olieprisen påvirker også fødevarepriserne pga. energiforbruget forbundet med at producere, forarbejde og distribuere fødevarer.

Et fald i olieprisen på 30 dollar pr. tønde (fald siden årsskiftet) vil alt andet lige føre til et fald i de globale fødevarepriser på ca. 10 pct.

Lave renter i lang tid
Da usikkerheden om pandemiens udvikling ramte finansmarkederne faldt renterne kraftigt til rekordlave niveauer. Det skyldtes forventning om t centralbankerne ville lempe deres pengepolitik, hvilket de da også gjorde kort efter. Efterfølgende er renterne igen steget – ikke mindst pga. udsigten til nogle meget store obligationsudstedelser fra staterne.

Det store udbud af statsobligationer til finansiering af hjælpepakker kan presse renterne op. I den aktuelle situation vil væsentlige stigninger i markedsrenterne sandsynligvis blive modgået med yderligere pengepolitiske lempelser fra centralbankerne. Store rentestigninger synes derfor usandsynlige på den korte bane. Det mest sandsynlige er, at vi har meget lave renter i lang tid.

Jordpriserne kommer ikke til at falde som efter finanskrisen
I kølvandet på finanskrisen oplevede landbruget store fald i jordpriserne. Spørgsmålet er, om der er risiko for, at det samme vil ske efter denne krise.

Op til finanskrisen steg jordpriserne kraftigt selv om renterne steg i samme periode og perioden ikke var præget af ekstraordinære produktive fremskridt. Der er da også generelt enighed om, at disse prisstigninger skyldes en prisboble, der bristede i forbindelse med finanskrisen. Fra toppen i 2. kvartal 2008 når jordprisen bunden i 1 kvartal 2011 med et samlet fald på 42,6 pct.

Efter finanskrisen (2011 og frem) har den nominelle pris på landbrug ligget stort set konstant og dermed er den reale jordpris faldet med gennemsnitligt knap 1 pct. pr. år i denne periode. Renteniveauet har i samme periode været faldende, men har altså ikke trukket jordpriserne op.

De aktuelle jordpriser er i langt højere grad i overensstemmelse med det afkast, der kan forventes ved drift af landbrugsjorden. Det er derfor vurderingen, at der ikke vil ske større fald i jordpriserne når situationen gradvis normaliseres på den anden side af krisen. Hvis renterne stiger, så kan det give et pres på jordprisen. Det ser dog ud til, at jorden allerede i dag handles med forventning om et højere fremtidigt renteniveau.